Knoldselleri, Dolvi, frø

12,95 DKK
+evt. fragt
Lager: På lager På lager

Beskrivelse

Knoldselleri, Dolvi, frø

Apium graveolens L.

Horti Tops frø

Knoldselleri Dolvi har fine egenskaber, er meget resistent overfor svampesygdomme og tåler let frost. Bladene er kraftige og knolden glat, rund, fast og sprød. Knoldselleri indeholder vitamin E og har et meget højt indhold af forskellige mineralstoffer. Desuden er den en af vore mest fiberholdige grøntsager, hvilket gør den særlig værdifuld i det moderne køkken - og hvem elsker ikke den gammelkendte ret "boller i selleri". Toppen er uundværlig i den velkendte suppevisk og har en kraftigere smag end bladselleri.

Såning: I foråret ca. 10 uger inden udplantning

Sådybde: Trykkes let fast ovenpå jorden, som holdes fugtig under spiringen.

Så- og spiringstemperatur: Minidrivhus eller overdækket såbakke stilles lyst (uden direkte sol) ved ca. 20°C. Efter spiring fjernes dækket og temperaturen skal under forkultivering være gennemsnitlig 15–18° C og ikke under 8–10° C.

Forkultivering: Selleriplanter vokser langsomt i starten, og de skal først prikles ud, når de har 2–3 rigtige blade, hvilket typisk er i starten af maj. De prikles enten i 6–7 cm potter eller med 6 cm afstand i mindst 8 cm dybe kasser. Det er vigtigt, at de prikles i samme højde, som de har stået i såbakken. De plantes ud på friland, når den sidste nattefrost er ovre fra ca. midt maj.

Planteafstand: 35 cm mellem planterne, 35 cm mellem rækkerne

Dyrkning: Selleriplanterne må ikke udsættes for lave temperaturer, da det giver stokløbning. De skal have masser af næring for at udvikle sig til kraftige planter med store knolde. Der skal gødes løbende hele sommeren med f.eks. omsat kompost, nældevand eller tørret lupin- eller kyllingegødning. Det skal du fortsætte med helt frem til september, da selleriknolden vokser, til vinteren sætter ind. Planterne må ikke mangle vand.

Høst: Ca. 6,5 mdr. efter såning. Knoldselleri kan tages op og lagres køligt og frostfrit i let fugtigt sand. Når de høstes, skal de aftoppes, mest mulig jord fjernes, og rodens ydre skal tørre, inden de sættes ned i sandet. Den bedste holdbarhed får man ved at høste under så tørre forhold som muligt. I milde vintre kan man lade sellerien blive stående i jorden, hvis de dækkes med et tykt, isolerende dække af halm, blade eller lign., som overdækkes med f.eks. fiberdug, så det bliver liggende. 

Indhold: 0,75 g

Anbefalede naboplanter: Specielt spinat og tomat, men også buskbønne, kål, blomkål, dild, porre, kamille, knudekål

Alternativer til dig
Du har nyligt set
Topsælgere
Andre forslag til dig
Nyheder
Tilbud