Courgette /squash /zucchini Black Beauty, frø
Sommersquash, Black Beauty, frø
Cucurbita pepo
Horti Tops
Heirloom fra år 1927
Courgette /squash /zucchini er en lækker grøntsag, som er helt utrolig anvendelig i køkkenet. Den kan bruges i bagværk, rå i salater, grillet med f.eks. en god olivenolie og knust feta/hvidløg/timian henover, eller stegt med i forskellige retter.
Denne sommersquash er meget mørkegrøn og cylindrisk. Smagen er mild, frisk og lidt nøddeagtig.
Blomsterne er også spiselige, både fyldte og dyppet i en god dej og derefter friturestegte. Husk at høste dine squash, inden de bliver for store. De er både mest lækre på det tidspunkt, og planterne kan nå at producere endnu flere frugter.
Frøene fra Black Beauty kan sås direkte på voksestedet i maj - juni eller de kan også sås inde sidst i april-maj og udplantes i maj-juni, når risikoen for nattefrost er ovre. Den bedste spiretemperatur er 25-35 grader. Squash udplantes/udtyndes til en afstand på 100x100 cm og vil gerne gødes under væksten. Squash trives både i sol og halvskygge.
Posen indeholder: Ca. 5 gram, som er nok til ca. 15 m2