Kruspersille, frø

12,95 DKK
+evt. fragt
Lager: Ikke på lager Kun få stk. tilbage

Beskrivelse

Kruspersille, frø

Petroselinum crispum

Horti Tops frø

Persille, som stammer fra Sydeuropa, er nok den mest brugte krydderurt i Danmark. 

Persille er en god naboplante, der styrker de andre planter generelt, og siges at afskrække skadedyr fra især roser, tomater, gulerødder, purløg og asparges. Kruspersille er god som kantplante, men trives også fint i krukker og i drivhuset.

Persille er en to-årig plante med pælerod. Det første år dannes der kun blade. Det følgende år dukker bladene dejligt tidligt op, men hurtigt begynder dannelsen af de små hvide blomster, og så er det slut med at høste. Derfor er det en god idé at så ny persille hvert år. 

Persille er overordentlig vitamin-, jern- og mineralrig.

Såning:
 Fra midt februar til midt marts under glas eller evt. indendørs. Fra midt april til sen august på sin blivende plads. Udblød frøene natten over inden såning, det fremmer spiringen, som ellers kan være noget træg. Når frøene er begyndt at spire, må jorden ikke tørre ud, for så dør den spæde plante. 

Sådybde: Persille sås i riller, der er cirka 1 cm dybe. Når planterne spirer, tyndes der ud, så der er ca. 20 cm mellem dem.

Spiringstid: Hvis du forspirer indendørs ved ca. 25° C tager det ca. 1 uge - udendørs tager det ca. 20-30 dage

Planteafstand: 20 cm mellem planterne, 25 cm mellem rækkerne.

Spiringstemperatur:  5-32° Bedst: 14-24°C

Dyrkning: Kruspersillen vokser bedst på steder, hvor der ikke er alt for tørt, og hvor solen ikke skinner ubønhørligt. Persillen udvikler sig desuden bedst, hvis den passes med både vand og næring. Det er vigtigt, at du fjerner ukrudt, hvor du sår persillen, så du ikke risikerer, at ukrudtet stjæler lys og vand fra persillen. Persilleplantens kimblade er linjeformede og ligner slet ikke persille i dens endelige form, så pas på, når du luger.

Højde: Ca. 30 cm

Høst: Fra planten er ca. 70 dage og løbende. Står persillen et beskyttet sted, vil den overvintre og du kan være heldig at kunne tage af den om vinteren.

Indhold: 5 g

Alternativer til dig
Du har nyligt set
Topsælgere
Andre forslag til dig
Nyheder
Tilbud