Haven i maj

Der er masser af opgaver, du kan tage dig til i haven i maj måned, og det er en rigtig spændende tid i køkkenhaven, hvor det endelig er blevet så varmt i vejret og ikke mindst i jorden, at du nu kan så de fleste grøntsager. I maj begynder vejret for alvor at blive godt, og det kan blive sommerligt med meget varme dage, og det er derfor en ren fornøjelse at gå i haven. Undgå at plante på meget varme dage, nyd det gode vejr i stedet og plant på grå/kølige dage. Ellers er der ingen undskyldninger for ikke at give den gas og få gang i alle de planer, du har lagt for din køkkenhave i løbet af vinteren og foråret, som endelig kan føres ud i livet.

Forspiring

Forspirede planter skal prikles først på måneden. Forspir majs, bønner og squash, så de får et forspring. Sidst på måneden plantes forspirede planter ud på en overskyet dag. Undgå tørre, blæsende og varme dage til udplantning, da planterne her har større fordampning. Husk at vande nyplantede planter og køkkenhaven, hvis regnen udebliver.

Udplantning

Forkultiverede sommerblomster og køkkenurter kan udplantes. Først på måneden plantes blomkål, spidskål og savoykål, senere rosenkål, rødkål og hvidkål. Porrer plantes i en udgravet rende, som gennemvandes før plantningen. Tomatplanterne bør du vente med til omkring 1. juni, hvor risikoen for nattefrost er helt ovre. Det samme gælder udplantning af dahlia og knoldbegonier. Men igen – har det været et helt exceptionelt forår, som i 2018, kan man godt vove pelsen og plante tidligere, i håb om at det gode vejr fortsætter, og dermed kan man være heldig at forlænge sæsonen en måneds tid for sine planter og får måske derved et større udbytte.

Så på friland

Hvis du skal så sarte, varmeelskende planter såsom græskar, squash, bønner og majs, kan du så dem direkte på friland nu – og det er en supergod idé, hvis du dækker de nysåede frø til med fiberdug eller plastik, så de hurtigere får fat og vokser sig store. Forvarm eventuelt jorden ved at dække den med fiberdug/plastik en uges tid inden såningen. Er jorden for kold rådner frøene måske og spirer aldrig frem.

Plant masser af planter

Plant krukkerne til med sommerblomster eller grøntsager med buskvækst. Husk, at der skal være hul i bunden af krukken, så planterne ikke drukner, og jorden skal være ren, ukrudtsfri og let gennemtrængelig for vand. Plant de sarte blomster og krydderurter ud sidst i maj.

Drivhuset

Sørg for god udluftning i drivhuset, da planterne ellers kan få hedeslag. Undersøg muligheden for automatiske vinduer, det giver en god udluftning. På varme dage kan du lade døren stå åben. Vi har selv et drivhus lavet af et træskelet med klare trapezplader, hvor gavltrekanterne er åbne og der kun er net for døren – det giver et helt perfekt indeklima, synes vi.

Agurk, tomat, melon, peber og chili kan plantes ud i drivhuset omkring den 20. maj, når nattemperaturen i drivhuset er over 15 grader. Ellers dør de sandsynligvis. Hvis du bruger plantesække, bør du plante agurken lidt højt i forhold til det omkringliggende jordniveau i plantesækken – ellers kan den roddrukne.

Husk at knibe sideskud på dine tomater i takt med, at de vokser for at få en flot høst – medmindre det er en busktomat, som normalt ikke bør knibes (jævnfør med den sort du har). Bliver sorten meget høj, kan du også knibe toppen af. Hvis du lader et par sideskud blive 20-30 cm lange, inden du brækker dem af, så kan du sætte dem i jorden og sørge for hyppig vanding, så bliver de hurtigt til nye planter.

Sørg altid for at vande rigeligt. En god tommelfingerregel er at stikke fingeren i jorden. Føles den fugtig, er den våd nok. Hvis den er tør, så vand mere. Hvis bladene hænger, er det også et tegn på vandmangel. Brug evt. gødning beregnet til formålet.

Køkkenhaven

Er maj tør, skal du vande i køkkenhaven - mærk efter i jorden som beskrevet ovenfor. Tjek hver dag. Det er nemlig vigtigt, at jorden er fugtig, for så danner planterne væsentligt flere rødder. Et stort rodnet giver større planter og dermed bedre chancer for at overleve i tørkeperioder.

Husk at fjerne alt vissent løv og ukrudt i jordbærbedet og dæk gerne jorden med halm eller fiberdug for at minimere angreb af gråskimmel (mugne bær).

Hyp kartoflerne, så du undgår, at de bliver grønne.

Frilandsagurk og -tomat, græskar, bønner og majs må tidligst sås, når jorden er 10 grader varm - det vil som regel sige i sidste halvdel af maj.

Så salat i potter med 2-3 ugers mellemrum til udplantning i de huller, der kommer i salatbedet, når du begynder at tage af salaten – derved har du løbende salat hele sommeren.

Plant porrer.

I køkkenhaven bør den ubevoksede jord holdes ren og smuldret med en håndkultivator, helst en gang om ugen.

Stærk sol, blæst og ringe nedbør kan udtørre jorden stærkt i maj. Sørg derfor for at vande rigeligt – medmindre, naturligvis, at områdets vandværk har svært ved at følge med.

Gødning

Køkkenhaven har især brug for et ekstra næringstilskud af den enkle grund, at meget af det organiske materiale fjernes. Ukrudtet luges væk, grøntsagerne ender på middagsbordet, og planterester ryger på komposten – det levner ikke meget tilbage til bedet. Omvendt kan f.eks. et staude- eller blomsterbed ofte klare sig uden ekstra gødning, fordi nedfaldne blade med videre vender tilbage til jorden.

Derfor er tilførsel af næring alfa og omega for en god høst. Og det gælder, uanset om du dyrker køkkenhaven efter økologiske metoder eller ikke. Forskellen ligger i de gødningstyper, du har at vælge imellem.

Om du vælger en økologisk gødning eller en traditionel NPK-gødning (bogstaverne står for kvælstof = nitrogen (N), fosfor = phosphor (P) og kalium (K) beror på din egen holdning. Planterne er ligeglade. Hvilken gødning du vælger, er altså et holdningsspørgsmål, men det er afgørende, at du følger doseringen på emballagen. For lidt eller for meget gødning er lige slemt. I køkkenhaven kan du med fordel indlede sæsonen med at give en grundgødskning med en langtidsvirkende effekt.

Man kan dele gødning op i organiske og mineralske gødninger, hvor de organiske er baseret på planter eller dyr, mens de mineralske udvindes af undergrunden. De er ofte kendt som NPK gødninger. Organiske gødninger kan være alt fra hjemmelavet kompost over staldgødning til moderne gødninger baseret på fx hønsemøg eller formuldet tang, så det er let at sprede i haven.

Kvælstof, fosfor og kalium findes i begge typer gødning men i forskellig mængde. Planterne har også behov for andre næringsstoffer, der typisk er tilsat de mineralske gødninger, mens de findes naturligt i de organiske. Endelig tilfører organisk gødning organisk materiale til gavn for jordstrukturen og mikrolivet i jorden.

En velomsat kompost kan med fordel spredes mellem rækkerne i løbet af vækstsæsonen. Efter sæsonen kan du sprede et lag mindre omsat kompost oven på jorden. Den komposteres færdigt på stedet og samtidig beskytter den jordstrukturen.

Stauder

Er der bare pletter i staudebedet, kan du så etårige sommerblomster, som lukker hullerne.

Maj er også måneden, hvor du kan ændre staudebedet. Grav alle de planter op, som du vil omarrangere, og sørg for, at de hver især får en god klump jord med. Sæt klumperne tæt sammen i skyggen – og sørg endelig for, at de ikke tørrer ud.

Så skal der fjernes ukrudt i klumpen Hvis den er stærkt angrebet af rodukrudt, kan du sætte den i karantæne i et hjørne af haven, hvor du kan luge den hyppigt, til ukrudtsproblemet er væk. Hvis du planter en ukrudtsramt plante igen med det samme, så har du ukrudtsproblemet tilbage. Gamle stauder kan deles og blive til flere gratis planter. Brug en greb til at skille klumpen i mindre dele. Rens jorden godt i bedet, og fordel planterne igen i store huller. Vand grundigt i hullet og også efter plantning.

Dæk med fiberdug, plastik eller aviser

Sidst på måneden er risikoen for nattefrost normalt forbi, men sørg alligevel for at have plastik eller fiberdug parat til overdækning. Dæk sommerblomster og dahliaknolde med plastik, fiberdug eller aviser, inden du går i seng, hvis temperaturen bliver under frysepunktet.

Pas også på andre sarte vækster, som f.eks. kartofler og løg, i køkkenhaven. De kan dø, og løgene kan risikere at gå i stok, så de sætter blomster i stedet for at vokse. Placer evt. de ekstra sarte planter i bakker og stil dem i drivhus om natten.

Roser

Giv roserne en omgang organisk rosengødning, så holder de sig sunde – har du adgang til hestemøg, gerne iblandet halm, så læg et godt lag omkring roserne – det vil de elske dig for.

Hold øje med bladlus i dine roser og spul dem væk med en kold vandstråle.

Husk at klippe roserne tilbage, hvis du ikke allerede har gjort det, og de ikke allerede er gået i blomst.

Løg og knolde

Er grupperne af forårsblomstrende løgvækster blevet for tætte og blomstringen utilfredsstillende, så plant dem om nu ved at pille løgene fra hinanden og straks herefter sætte dem enkeltvis med lidt afstand. Fjern frøstandene efter afblomstring på de forårsblomstrende løg, så de ikke skal bruge energi på at udvikle frø, men lad bladene visne ned af sig selv.

Sommerblomstrende løg og knolde som liljer, gladiolus, havedahlia m.fl. kan nu sættes i havens bede og altanens krukker.

Hold godt øje med den lakrøde liljebille og fjern den straks, hvis du ser den, så den ikke når at lægge æg. De kan virkelig rasere et liljebed totalt.

Ukrudt

Lug ukrudtet i takt med, at det kommer frem. Fjern mælkebøtterne inden de smider deres frøskærme og hold skvalderkål og brændenælder i skak. Jo mere du er over ukrudtet nu, desto nemmere bliver sommeren.

Buske og træer

Forsytia, rosenmandel og spiræa kan beskæres lige efter afblomstringen (hvilket muligvis først er henne i juni), hvorved der dannes nye skud, som vil blomstre næste forår. Buksbomhækken skal klippes – men vent med de øvrige hække.

Frugttræer

Nattefrost kan også give store skader på frugttræernes blomster. Hvis der er risiko for nattefrost, kan du oversprøjte dine frugttræer og andre sarte planter, f.eks. grøntsagerne i køkkenhaven, med vand i en fin vandforstøver. Oversprøjtning beskytter planterne og kan klare 1-2 frostgrader.

Bekæmp bladlus

Bekæmp bladlusene, mens de endnu er små. I varme perioder begynder bladlusene at husere på friland, og så snart du får øje på dem, bør du gå i gang. Brug en godkendt insektsæbe, hæld det i en sprayflaske og sprøjt det ud på over- og undersiden af de angrebne blade. Du kan også spule dine roser, eller hvor bladlusene nu er, med din havevandforstøver monteret på haveslangen med en kold, halvhård stråle. Pas på, at strålen ikke bliver for kraftig og beskadiger planten. Sørg for gode betingelse for de dyr, der lever af bladlus som mariehøns, svirrefluer, snyltehvepse, guldøjer og galmyg, der alle spiser bladlus. Køb evt. nyttedyrene, da det er svært selv at at få mange nok.

Knib dine rododendron

Knib eller vrid de visne rododendronblomster af. Når du gør det allerede nu, får du kraftigere vækst og flere blomster næste år.

Syrener skal have bank

Der findes intet bedre end blomstrende syrener. Desværre bliver man tit skuffet, når man tager dem ind, for syrener er ikke gode til at suge vand fra en vase. Her er dog et par fif, der øger chancen for succes. Tag en spand vand med, når du skærer syrenerne, og sæt dem øjeblikkeligt deri. Stil en vase med lunkent vand klar. Fjern bladene fra syrenerne, knus det nederste af stænglerne med en hammer eller lign. og sæt straks buketten i vasen, så er chancen for, at de holder længere i vasen bedre.