Butikken i Middelfart er LUKKET 1. februar + 16., 29. og 30. maj
Gulerod, Jaune de Doubs, frø
Gulerod, Jaune de Doubs, frø
Daucus Carota
Horti Tops frø
Gammel, gul heirloom-sort fra starten af 1900-tallet, der giver et højt udbytte af ganske søde gulerødder, der kan bruges til sommer- og efterårsavl. Dæk med fiberdug, så undgår gulerødderne de fleste insektangreb, og det fremmer udviklingen. Lader du den stå til juli/august kan den blive ganske stor, men den kan også høstes tidligere.
Jaune de Doubs holder sig ganske godt ved opbevaring. Rødderne bliver ca. 20-25 cm lange og har en sød, karakteristisk smag, der forbedres i varme retter, hvor rødderne bevarer deres farve.
Såtidspunkt: Fra medio marts til juni - hvis du sår løbende, kan du høste løbende henover sommeren.
Sådybde: 1,5 cm
Spiringstemperatur: Bedst: 10-30 °C, min: 4 °C
Spiringstid: 10-20 døgn
Planteafstand: 5 cm mellem planterne x 25 cm mellem rækkerne
Dyrkning: Sås i fuld sol på åben jord. Trives bedst i stenfri, muldrig og veldrænet jord. Vandes ved tørke. Udtynd om nødvendigt og fjern ukrudt, mens planter er små.
Høst: August-oktober
Indhold: Ca. 6 g