Haven i november/december

Afhængig af årets temperatur ser haven måske lidt tom og bar ud i november og december, men der er heldigvis stadig masser af spændende materialer at finde i haven og i naturen til julens dekorationer. I anledning af julen kan du også pynte op i haven med lidt lyskæder og anden julepynt, og så er det helt hyggeligt at gå en lille tur rundt derude, når mørket falder på – gerne med en varm drik i hånden.

Køb frø

Ja, du kan stadig så frø, men nu er det tid for de indendørs. Spirer kan du nemlig lave i dit køleskab hele året rundt, og er der noget mere lækkert end frisk grønt drys på sin mad i de kolde vintermåneder? De fleste er endda rige på vitaminer og mineraler, og så smager de jo godt og er dekorative.

Løg

Læg forårsløg, hvis du ikke har gjort det endnu. Strø organisk eller uorganisk gødning, f.eks. 20-30 gram NPK-gødning pr. m2 de steder, hvor der er løg. Det giver større blomster og planter.

Du kan stadig nå at lægge løg i krukker og baljer. Det pæneste resultat opnår du, når løgene lægges tæt. De må dog ikke røre ved hinanden og heller ikke ved krukkens sider. Oftest skal løg lægges i en dybde, der svarer til tre gange løgets højde. Det betyder, at du kan lægge forskellige løg ovenover hinanden i krukken og dermed opnå et endnu pænere resultat. Krukken skal du placere koldt, men frostfrit henover vinteren. Vælg et sted, hvor temperaturen ikke kommer over 10 grader. Der må til gengæld gerne være mørkt. Jorden i krukken skal være let fugtig - men aldrig våd, for så risikerer du, at løgene rådner. Når spirerne begynder at komme op i det tidlige forår, flyttes krukken til et lyst og køligt sted.

Drivhus

Julerose, vårlyng og tidligt blomstrende buske, som f.eks. pebertræ, kan sættes til drivning i drivhuset, så de kan blomstre til jul.

Tøm drivhuset for planter, snore og potter og vask grundigt af med brun sæbevand. Det fjerner alle svampesporer og insekter, som kan volde skade. Husk at plantedelene helst ikke må komme i komposten nu, da temperaturen i kompostbunken ikke er høj nok til, at eventuelle svampesporer, insekter og deres æg bliver uskadeliggjort. Det er derfor bedst at brænde plantedelene eller køre dem på genbrugspladsen.

De automatiske vinduesåbnere afmonteres i drivhuset, så vinduerne er sikret mod vinterens vejr – det ville jo være ærgerligt at få dem flået af af en storm.

Flyt lidt purløg, persille og andre krydderurter ind i drivhuset, så du kan høste tidligt til næste år. Selv i et uopvarmet drivhus forlænges sæsonen.

Køkkenhaven

Kartofler, gulerødder, jordskokker, knoldselleri m.fl., der stadig står i jorden, kan beskyttes med en vintermåtte eller med et 20 cm tykt lag blade eller halm, hvis frosten skulle komme.

Husk at blegselleri skal tages op og opbevares køligt i fugtigt sand, hvis der er udsigt til streng frost, og rødbederne skal også op og opbevares køligt i fugtigt sand, da de nemt bliver bløde, hvis de bliver i jorden.

Jordskokkerne er klar til høst. Sorter de mest glatte fra og put dem i jorden igen til næste års planter. Husk, at jordskokker først bør spises, når bladene gulner, og at knoldene skal graves op i takt med, at de bruges. Vil du ikke længere have jordskokker i jordstykket, skal du være meget omhyggelig med at fjerne knoldene, da bare en lille knold kan blive til en stor plante.

Dæk de resterende vinterafgrøder i køkkenhaven med hø eller halm, så de kan holde sig friske og samtidig være nemme at grave op gennem vinteren. Vintergrøntsager som porrer, grønkål, rosenkål, jordskokker, persille, peberrod og timian kan stadig høstes og trylles om til dejlig efterårsmad.

Hvis du ikke har nået det endnu, er det tid at sætte hvidløg mellem jordbærrene.

Stauder

De stauder, der ikke kan tåle frost, bør du dække af. Du kan f.eks. rive løse blade sammen i haven og lægge omkring 20-40 cm ovenpå/omkring planterne. Stik grangrene (f.eks. fra dit juletræ) op omkring planten, så de danner en tipi og holder på bladene. Fjern bladene igen til foråret, når nattefrosten er væk.

Halmmåtter er et andet godt dækmateriale til de større planter.

Nogle staudefrø kræver en kuldeperiode for at spire, og dem er det et fint tidspunkt at så nu. Så dem udendørs i bakker, gerne under et net, beskyttet mod mus og nysgerrige katte.

Du kan få juleroser med blomsterknopper til at springe i blomst hurtigere, hvis du anbringer en bundløs plastspand hen over planten, og dækker hullet i spanden med en glasplade.

Roser

Roser, især de barrodede, kan med fordel plantes nu, og frem til frosten for alvor sætter ind. Husk at plante roser et sted, hvor der ikke tidligere har stået roser. Der skal ny jord og 10-20 år til, inden du kan plante roser i rosenbedet igen. Har du ikke lige tålmodighed til at vente så længe, kan du prøve at plante masser af tagetes i bedet et år – det skulle efter sigende kunne rette op på jordtrætheden. Er det kun enkelte roser, der skal skiftes ud, kan du også skifte jorden 2-3 spadestik i dybden og en meter i omkreds, men det kan jo være lidt uoverskueligt, hvis det er mange planter, det drejer sig om.

Ukrudt

Selvom havehandsken sikker både bliver våd og kold, så træk så meget ukrudt op, du kan, inden frosten melder sin ankomst. For jo mere ukrudt du har fjernet, desto nemmere bliver havearbejdet til foråret. Gå også en runde med lugejernet eller hakken og fjern tilbageværende ukrudt.

Ukrudtet skal helst bortskaffes helt, hvis du ikke har en lukket varme-kompost. Ukrudtsfrø og -planter, der ligger ovenpå en åben kompostbunke vinteren over, vil nemt vokse videre, og derved blive spredt ud i haven med komposten til foråret. Så gør dig selv en tjeneste og kør det hele på genbrugspladsen.

Græsplænen

Pas på græsplænen i frostvejr - undgå at færdes for meget på den, da den kan tage skade.

Nedfaldne blade

Husk at fjerne syge blade og frugter på frugttræer, bærbuske og roser, for at nedsætte risikoen for spredning af smitte.

Nedfaldne blade indeholder masser af god næring og bør derfor indgå i naturens kredsløb enten direkte som jorddække, hvis de er sunde, eller alternativt efter en tur i varm-komposten. Du kan også bruge dem til at dække dine frostfølsomme planter med, eller de kan rives sammen og fordeles under buske og mellem stauder, som beskyttelse og jordforbedring.

Frugttræer og -buske

Husk at fjerne frugtmumier på samtlige frugttræer, for undgå unødig smittespredning.

Sørg for at plukke de sidste æbler, inden frosten sætter ind.

Du skal vælge grundstammer, der har en passende vækstkraft i forhold til sorten, jorden og havens størrelse, når du planter frugttræer. Spørg i planteskolen.

Valnødder skal samles op straks efter, de er faldet ned. Den grønne skal fjerner du nemmest ved at lægge nødderne i et varmt rum på 20-25 ºC – brug endelig handsker, da du ellers får brune hænder i flere dage efter. Inden nødderne tørres, lægges de et par minutter i koldt vand tilsat atamon for at forebygge svampeangreb. Du kan tørre dem enten med en hårtørrer eller ved at lægge dem i et tyndt lag et varmt sted. Efter tørringen kan nødderne holde sig længe, ved kølig opbevaring.

Husk at ryste buske, stedsegrønt og ligusterhækken fri, hvis der kommer sne, som tynger for meget.

Klip hindbærbuskene. Hvis efteråret har været en mild af slagsen, og hindbærbuskene står på et lunt og beskyttet sted, kan du stadigt plukke hindbær, hvis du har sorten Autumn Bliss. Når bærrene er væk, klippes skuddene af helt nede ved jorden.

Nu er det den bedste tid til at plante blommetræer.

Kompost

Du kan vælge at lægge komposten ud i rosenbedet og køkkenhaven, hvis den er halv eller hel omsat, da det skaber et rigt mikroliv i bedene og giver gode betingelser for næste års høst. Husk at der ikke skal være ukrudt i komposten.