Butikken i Middelfart er LUKKET 16., 29. og 30. maj
Økologiske spirer, Porre, frø
Økologiske spirer, Porre, frø
Allium porrum
Buzzy® Organic Sprouting
At dyrke din egen lille spirehave er en sjov og spændende proces. Du vil komme ind i en rutine, når du har gjort det et par gange. Husk at spiringen sker i forskellig hastighed under forskellige temperaturer. Jo varmere det er, desto hurtigere vil de spire. Disse frø vil være klar efter ca. 5 dage.
Her er, hvad du skal bruge:
Spirebakke. Hvis du ikke har en sådan, kan du bruge et stort glas på ca. 1 liter.
Gaze og elastik
2 spiseskefulde økologiske porre-frø
Kogt vand
Placer frøene i din valgte beholder og dæk dem med nogle cm lunkent, kogt vand. Hvis du bruger et glas, så læg et par lag gaze henover og sæt en stram elastik omkring, så du nemt kan dræne vandet fra. Lad dem trække natten over på et lunt, mørkt sted. Efter ca. 8 til 10 timer dræner du vandet fra.
Skyl frøene med vandhanevand 2 gange om dagen i 5 til 9 dage. Dræn vandet fra efter hvert skylning og læg evt. beholderen ned, så frøene får så stor en overflade, som muligt. Sørg for at dræne alt vandet efter hver skylning for at forhindre at spirerne bliver dårlige. Spirerne dyrkes i indirekte lys, men kan de sidste 3 dage evt. flyttes til lidt mere lysrige forhold for at gøre spirerne mere grønne. Sørg for at huske skylningen, da spirerne hurtigt tørrer ud i varme omgivelser.
Når dine spirer er klar, vil de være omkring 10 cm lange. Spis spirerne med det samme eller opbevar dem op til 1 uge i køleskab.
Posen indeholder: ca. 20 gram frø (ca. 350 frø pr. g)
Kan indeholde spor af allergener