Rævehaleamarant, frø

6,48 DKK
12,95 DKK
Du sparer: 6,47 DKK
+evt. fragt
Lager: På lager

Beskrivelse

Rævehaleamarant, frø

Amaranthus caudatus

Horti Tops frø

Rævehaleamarant er en ret særpræget sommerblomst med lange hængende, purpurrøde blomsterstande. Den er nem at dyrke. Velegnet til plantning i grupper og rækker i haven og god til snit. Rævehaleamarant har en fin holdbarhed som frisk, men den er også velegnet som tørret til vinterens dekorationer.
Blomsterne holder over en lang periode, og den udvikler rødlige og gullige blade i begyndelsen af efteråret - En overraskende flot sommerblomst som bare må prøves.

Rævehaleamarant er også spiselig, og både blade og stilke er egnede til spisebrug. Pluk de unge blade og brug dem som erstatning for spinat i lynstegte retter eller som fyld i suppe og stuvning. Brug dem som pynt på smørrebrød eller som et smukt indslag i salatskålen. De unge stilke kan skrælles og dampes let. Blade af amarant er fulde af A- og C-vitamin, samt kalk, jern og protein. De indeholder også oxalsyre.

Såning: Forså gerne i mistbænk i april måned, eller så den ovenpå jorden i maj. Plant ud på en lun jord, hvor der er læ, og jorden er næringsrig og muldrig. Så evt. planter i køkkenhaven mellen squash og bønner - så kan de klatrende køkkenurter støtte sig til de høje amarant.

Sådybde: Ovenpå jorden. Hold dem fugtige under spiringen.

Spiringstid: Ca. 15 døgn 

Spiringstemperatur: Når du sår amarantfrø, så vent til jorden er mindst 10 grader varm. Husk at planten slet ikke tåler frost.

Planteafstand: 35 cm mellem frøene, 35 cm mellem rækkerne. Hvis du forspirer i frøbed, kan du så tættere og øge afstanden, når du udplanter dem.

Dyrkning: Rævehaleamarant kan både placeres solrigt og i let skygge. Den selvsår sig let.

Blomstring: Ca. 95 dage efter såning og indtil frost

Størrelse: 100 cm høj

Indhold: 1 g

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Reviews

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Tilbud