HUSK! VI HAR LUKKET I DEN FYSISKE BUTIK D. 4.-29. JUNI
Vi holder delvis sommerferie fra 4.-29. juni
Den fysiske butik er lukket i perioden, og vi besvarer ikke mails og telefon.
Du kan sagtens bestille i webshoppen, men i denne periode bliver der kun sendt varer ud i begrænset omfang.
Pengene trækkes naturligvis først, når varen sendes, og er blot reserveret på din betalingsmetode.
HAR DU HUSKET AT FÅ DINE GRATIS FRØ MED?
BOG: ØKOLOGISK FRUGT I HAVEN, AF MAREN KORSGAARD
Flexicover, 256 sider.
ISBN: 9788793159457
Flere bøger af samme forfatter:
- Æbler, sorter der smager
- Bær, sund superfood
- Smagen af jordbær
- Smagen af græskar
Sunde, giftfrie frugter og bær fra egen have
Træer og buske udvikler frugter og bær på magisk vis år efter år. Det hele begynder med sarte blomster i forårssolen og besøg af summende bier, og derefter får sol, regn og næringsstoffer frugterne til at svulme af sødme, kraft og saft. Den smukke proces giver skønhed og liv i haven, og de sunde frugter har en uovertruffen kvalitet. De fuldmodne frugters smag og indhold af antioxidanter er størst, hvis de spises direkte fra træerne eller buskene.
Denne bog giver dig inspiration og viden til at dyrke dine egne frugter og bær på økologisk, naturlig vis. Bogen beskriver over 60 arter af frugt og bær, som kan dyrkes i haven. Nogle kræver meget plads, mens andre kan gro i en krukke på altanen. Succesen bliver størst med gode, robuste sorter, og her omtales over 250 sorter, så der er noget at vælge imellem.
De sygdomme og skadedyr, der kan ramme frugterne eller træerne, bliver beskrevet, og her er vejledning i, hvordan du kan undgå dem eller bekæmpe dem med økologiske metoder.
Bogen er skrevet af hortonom Maren Korsgaard, der selv er økologisk frugtavler og med over 30 års erfaring som rådgiver for økologiske frugtavlere. Hun har desuden 14 års erfaring med frugtforskning på Københavns Universitet, hvor hun især har arbejdet med frugt- og bærsorterne på Pometet, vores nationale genbank.
Frugtsorterne er illustreret med de smukkeste akvareller, malet af Kirsten Tind.
Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.