Vintersar / bønneurt, frø

16,00 DKK
+evt. fragt
Lager: På lager På lager

Beskrivelse

Vintersar / bønneurt, frø

Satureja Montana

Horti Tops frø

Bladene fra Vinter-Sar - også kaldet Bønneurt - bruges i bønne-, kål-, lammeretter, salat m.v. Smagen minder om en skøn blanding af peber/timian/oregano og skyldes de æteriske olier i plantens skud og blade. Planten har været brugt i Danmark siden Middelalderen, hvor den bl.a. blev brugt som lægeplante. Idag anvendes den dog mest som krydderi.
Sar er en flerårig urt med smalle, læderagtige blade og små, sart blå ­blomster.
De unge skud og blade kan bruges friske eller tørrede. Hvis du vil tørre dem høstes straks før blomstring. Stænglerne bundtes og hænges op på et luftigt sted i skygge.

Friland: Fra midt marts - slut maj. Tynd ud, om nødvendigt.

Sådybde: Tryk let ned i jorden og drys ca. 1 mm fint jord på.

Planteafstand: 15 cm mellem planterne, 20 cm mellem rækkerne.

Dyrkning: Sar trives bedst på let, gerne mager jord i sol.

Spiring: Efter ca. 14-21 dage.

Høst: Fra planten er ca. 3 mdr. 

Indhold: Ca. 0,4 g

Alternativer til dig
Du har nyligt set
Topsælgere
Andre forslag til dig
Nyheder
Tilbud