Rosenkål, Sanda, frø

Brassica oleracea L. convar. oleracea var. gemmifera DC

Horti Tops frø

Sanda Rosenkål er en ca. 60-70 cm høj sort, som giver et højt udbytte af små, kompakte, ensartede hoveder. Vil gerne stå i lidt sandet ler/-muldjord og er rimelig resistent overfor tørke og frost.  Den skal da også lige have nogle nætter af den første frost, for at hovederne udvikler den optimale smag.

Sanda kan sås under glas i februar eller marts (som sættes udendørs i april til maj) eller den kan sås direkte udendørs i april eller maj. Høst fra oktober til december/januar - begyndende nedefra på stokken - perfekt timing til den vigtige julemiddag!

Posen indeholder: ca. 2 gram

Forbered voksestedet:
Alle brassica-afgrøder vokser bedst i delvis skygge, i fast, frugtbar, veldrænet jord. Begynd at bearbejd din jord i efteråret og fjern eventuelle sten, du finder og indarbejd  masser af omsat gødning eller kompost. Tryk på jorden for at fjerne eventuelle luftlommer og gøre overfladen meget fast. Brassicas vil mislykkes, hvis jorden er for sur, så tilføj kalk til jorden om nødvendigt, med henblik på en pH på 6,5-7,5.

Sådan sår du frøene:
Næsten alle brassicaer skal plantes i et frøbed eller under glas og omplantes derefter. Så tyndt, da dette reducerer mængden af ​​fremtidig udtynding. Dæk frøene med 1,25 cm jord og omplant frøplanterne, når de er ca. 7 cm lange. Lad ikke småplanterne blive forstyrret inden flytningen. Vand dagen før flytning, og hold bedet godt vandet, indtil det er etableret. Plant med ca. 60 x 60 cm mellem planterne.

Dyrkning:
Brassicas kan påvirkes af en lang række skadedyr og sygdomme. Sørg for, at jorden er tilstrækkeligt kalket og godt drænet. Skift dine afgrøder årligt for at undgå sygdom. Dyrk ikke brassicas på samme sted mere end hvert tredje år, da udskiftning af afgrøden hjælper med at undgå opbygning af jordskader og sygdomme.

Påfør kvælstofgødning mellem rækkerne, når planterne er 30 cm lange, og vand godt for at afgrøden vokser kraftigt under sommervarmen. Hvis rosenkålen ikke får rigelig jordfugtighed så bliver udbyttet ringe. Insektkontrol er også meget vigtigt for at planterne skal vokse kraftigt.
Da planterne bliver høje, skal du sørge for at støtte dem, så de stærke vinde om vinteren ikke blæser dem omkuld.

Rosenkålen dannes i bladets akse (mellemrummet mellem bladets bund og stammen over det).

Høst:
De små rosenkål bliver typisk ca. 2,5 cm i diameter. De kan plukkes eller skæres af stammen, når de er faste og omkring 2,5 cm størrelse. De nederste modnes først. De nederste blade, hvis de ikke er fjernet allerede, bør fjernes, når rosenkålene høstes. Høst rosenkålene før bladene bliver gule, når de er små, kompakte og lysegrønne. Undgå at høste rosenkål med tegn på sygdom eller insektskader. Høst dem inden de bliver større end 4 cm i diameter.

Madlavning:
Nøglen til at koge rosenkål er at undgå at overkoge dem. Bladene koger hurtigere end kernen, så skær en X i bunden af ​​rosenkålen for at fordele varmen bedre.. Afhængigt af størrelse skal tilberedningstiden ikke overstige 7-10 minutter, uanset om du damper, koger eller. Vælg rosenkål af ens størrelse for ensartet madlavning. Store rosenkål skal skæres i halve.

Opbevaring:
Den bedste opbevaring af rosenkål er frysning. Som med enhver grøntsag skal rosenkål blancheres inden frysning.

Oprindelse:
I naturen er Brassica oleracea-planten fra Middelhavsområdet.
Uden detaljeret viden om planteavl eller genetik, har simpel udvælgelse (af de mennesker, der dyrkede planten over syv tusinde år, og der havde de funktioner, som de mest ønskede), ført til udviklingen af ​​seks dramatisk forskellige grøntsager. Selvom de virker meget forskellige, er grønkål, kål, kålrabi, blomkål, broccoli og rosenkål alle de samme, Brassica Oleracea.

Nomenklatur:
Det latinske navn Brassica stammer fra det keltiske 'bresic'. Arten oleracea refererer til en grøntsagshave, der bruges til madlavning.

I det 18. århundrede blev udvælgelser af kålplanter, der producerede et stort antal store, tætpakkede bladknopper langs hovedstammen, udviklet i Belgien. Disse blev kendt som rosenkål og blev navngivet Brassica oleracea sort gemmifera, som oversætter til "havkål, der bærer ædelstene."
Sorten "Groninger" er opkaldt efter en by i den nordlige del af Holland.

Rosenkål har et kostfiberindhold på 4,1 gram pr 100 gram. Derfor er rosenkål en grov grøntsag. Rosenkål indeholder vitaminerne A, E, C, K og B og har et særligt højt indhold af B-vitaminet folat. Af mineraler indeholder rosenkål kalium og magnesium. Kilde: Madpyramiden.