Feldsalat / vårsalat, Dutch, frø

11,65 DKK
12,95 DKK
Du sparer: 1,30 DKK
+evt. fragt
Lager: Ikke på lager

Beskrivelse

Feldsalat / vårsalat, Dutch, frø

Valeriana locusta L.

Horti Tops frø

 
 
Feldsalat stammer fra Schweiz. I det 17. århundrede var Feldsalat højt værdsat i England og Frankrig, da den kunne trives i kulden, hvor andre salater ville fryse. Kendt i Frankrig under navnet "mache" viser optegnelser, at Louis XIVs gartnere dyrkede det i hans personlige haver. Feldsalat blev først populært i Amerika i 1970'erne, da en gartner i Salinas Valley i Californien begyndte at producere den. I Danmark har vi Tandfri vårsalat vildtvoksende på tørre, grusede steder, især langs kysterne. Feldsalat Dutch er en forældling af denne og en del af gedebladsfamilien.
 
Feldsalat Dutch eller vårsalat, som den også hedder, er et lille vitaminrigt vidunder i køkkenhaven. Den milde, nøddeagtige smag af de 5-10 cm lange blade gør den til en fremragende bestanddel i salater og som garniture. Den danner små rosetter med glatte og ske-formede blade. Feldsalat er også god anvendt som baby leaves, som grønt drys eller de hele bladrosetter som elegant pynt. Den kan også tilberedes ligesom spinat. Smagen er fantastisk sammen med fx nødder og pærer.

Såning:
 Så direkte på det blivende sted enten fra starten af april, hvis du vil have en tidlig høst, eller fra starten af august, hvis du vil have en efterårs-/vinterhøst. Sår du om foråret er den mere tilbøjelig til at gå i stok. Du kan så hver anden uge for løbende høst.

Sådybde:
 0,5 cm


Spiringstid:
 ca. 12-18 dage

Planteafstand: 3 cm mellem planterne, 10-15 cm mellem rækkerne. Vil du have store flotte bladrosetter, skal der være ca. 20 cm mellem planterne. 

Dyrkning: Vand, hvis sensommeren er tør. Feldsalat trives både i almindelig havejord og på mager, sandet jord, som egentlig er dens naturlige voksested. Feldsalaten behøver ikke gødning. Feldsalat vokser stille og roligt igennem den milde vinter, mens den går lidt i stå, når det er meget koldt. Feldsalat tåler normalt selv meget kolde vintre uden problemer, og ellers kan du dække den let til eller have den i drivhus.

Høst: Fra ca. 72 dage efter såning. Når planterne har fire par blade på planten, kan man begynde at plukke af dem. Tidspunktet for dette kan være meget forskelligt fra år til år afhængig af vinterens forløb, men senest i februar-marts. Vent ikke for længe med at høste af planterne, for når foråret for alvor melder sig hen i april går de hurtigt i stok og blomst. Lader du planterne stå og modnes med frø, vil de selvså sig flittigt. Du kan høste enten hele bladrosetter af feldsalat, eller du kan nøjes med at skære blade af. Skærer du kun blade af og lader roden stå, vokser planten videre. Feldsalat smager allerbedst, mens de fine, grønne bladrosetter er små. Senere suppleres den milde og nøddeagtige smag af en mere bitter, men raffineret tone.

Indhold: 5 g

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Reviews

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Tilbud