GRATIS FRØ!
Du får en pose gratis frø for hver 100 kr., du handler for. Køber du for 300 kr. får du således 3 poser frø med.

Stokrose, halv- til helfyldt, Summer Carnival, frø

12,00 DKK
Lager: På lager

Beskrivelse

Stokrose, halv- til helfyldt, Summer Carnival, frø

Alcea rosea annua

Horti Tops frø

Smuk etårig stokrose med masser af halv- til helfyldte blomsterhoveder på lange, robuste stilke. Farverne spænder fra lys gul over lyserød til pink og rød - og den blomstrer allerede ca. 4 mdr. efter såning. 

Summer Carnival er, med sin lange blomstring og farverigdom, så have-værdig, at den har modtaget en AAS-award (All-American Selection).

Den er velegnet til afskær, da den blomstrer nedefra og op, og derfor kan give dig nye blomster i vasen i lang tid.

Blomsterne er ikke bare smukke i haven og som snitblomst i vasen, men også i salaten - for du kan nemlig spise blomsterbladene.

Stokrosen bliver op til 140 cm, så det er en god idé at binde den op eller give den støtte af en slags. F.eks. kan den bruges til at skjule det nederste af et nedløbsrør, hvor den kan  bindes rundt om. 

Såning: Så fra marts til april under glas eller fra april til maj på friland. Flyt til sit blivende sted efter 5-6 uger.

Sådybde: Dækkes med et tyndt lag kompost.. Hold dem fugtige under spiringen.

Spiringstid: Ca. 15 dage

Spiringstemperatur: 15-25°C

Planteafstand: 35 cm mellem planterne, 35 cm mellem rækkerne. Hvis du forspirer, kan du så tættere og øge afstanden, når du udplanter dem.

Dyrkning: Trives i næringsrig, fugtighedsbevarende jord og vil gerne have en topdressing med ko-gødning.

Størrelse: Ca. 140 cm høj

Indhold: Ca. 0,5 g

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Reviews

Der er endnu ikke nogen anmeldelser her. Vi vil være glade for hvis du vil anmelde som den første.

Tilføj anmeldelse:
Tilbud